Den seneste rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (SIPRI), offentliggjort den 10. marts, afslører, at Europas bestræbelser på at reducere sin afhængighed af amerikanske forsvarskapaciteter fortsat er en udfordrende opgave.
Europas kamp for forsvarsautonomi
Europæiske nationer tager i stigende grad hidtil usete skridt i forsvarsudgifter. Blandt disse bestræbelser er forsøget på at mindske afhængigheden af Washington, et skridt, der til dels er påvirket af den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps politik.
Ifølge rapporten er europæiske lande fortsat betydeligt afhængige af amerikansk fremstillede våben. Fra 2020 til 2024 kom 64 % af de importerede våben fra NATOs europæiske medlemmer fra USA. Dette er en stigning fra de 52 %, der blev registreret mellem 2015 og 2019.
USA's dominans på det globale våbenmarked
USA er fortsat den førende globale våbenleverandør. Dens andel af verdensomspændende våbeneksport steg fra 35 % i 2015-2019 til 43 % i de sidste fire år. Især har Europa (35%) for første gang i to årtier overhalet Mellemøsten (33%) som den største modtager af amerikanske våben.
Frygt for amerikansk politikskift
Trumps suspension af militærhjælp til Ukraine efter en strid med præsident Volodymyr Zelensky vakte bekymring i hele Europa. Frygten for, at Washington kunne tage lignende handlinger mod europæiske allierede, har givet næring til diskussioner om at reducere afhængigheden af amerikansk forsvarsstøtte. Men som SIPRIs resultater tyder på, er det langt fra umiddelbart at nå dette mål.
USAs løftestang over europæisk forsvar
USA nyder teknologisk og logistisk overherredømme i forsvaret, hvilket giver det betydelig indflydelse på europæiske militære kapaciteter. Flere vigtige våbensystemer illustrerer denne afhængighed:
- F-16 jagerfly kan ikke overføres til tredjepartslande uden amerikansk godkendelse.
- Patriot missilforsvarssystemer kræver amerikansk missilstøtte for at fungere effektivt.
- HIMARS missilsystemer stole på GPS-koordinater kontrolleret af USA
- F-35 jagerfly kan være teknisk jordet af USA, hvis det er nødvendigt.
Historisk set har europæiske lande opereret inden for rammerne af alliancer og strategiske principper. Den seneste udvikling tyder dog på, at det i stigende grad haster med at diversificere og styrke Europas forsvarssektor.
Vil Europa fortsætte med at købe amerikanske våben?
På trods af stigende krav om forsvarsuafhængighed mener mange analytikere, at Europa vil forblive en nøglekøber af amerikanske våben. Pieter Wezeman, seniorforsker ved SIPRIs våbenoverførselsprogram, bemærker, at mens Europa gør en indsats for at styrke sin våbenindustri, så består de dybt rodfæstede transatlantiske forsvarsbånd. NATO-nationer i Europa har bestilt cirka 500 amerikansk-fremstillede kampfly, blandt andet våben.
Frankrig og Italien stiger i våbeneksport
SIPRIs data fremhæver Frankrig som den førende våbeneksportør i EU. Efter at have overgået Rusland ligger Frankrig nu på andenpladsen globalt efter USA. Mellem 2020 og 2024 steg fransk våbeneksport til andre europæiske nationer med 187 %, hovedsageligt drevet af salg til Grækenland, Kroatien og Ukraine. Indien og Qatar er fortsat Frankrigs største købere.
Italien registrerede også en betydelig stigning i våbeneksporten, der steg fra 10. til 6. plads globalt, med en stigning på 138 % i salget. Polen, en anden ny våbeneksportør, oplevede en forbløffende stigning på 4031 % i sin våbenhandel.
Europas førende våbenimportører
Det Forenede Kongerige topper listen over våbenkøbere i Europa, efterfulgt af Polen, som registrerede en stigning på 508 % i våbenimporten. Holland ligger på tredjepladsen, mens Italien oplevede det kraftigste fald med en reduktion på 27 % i importen.
Ikke overraskende har den højeste våbenimportør i Europa i løbet af de sidste fire år været Ukraine, hvis import steg med hidtil usete 9627 % på grund af den igangværende krig med Rusland.
Tyrkiets stigende våbeneksport
Tyrkiet er blevet en betydelig spiller på det globale våbenmarked, hvilket afspejles i SIPRIs resultater. Fra 2015 til 2019 var Tyrkiets andel af den globale våbeneksport 0.8 %. Men mellem 2020 og 2024 blev dette tal mere end fordoblet til 1.7 %, hvilket er en stigning på 103 %. Tyrkiet ligger nu på en 11. plads blandt verdens 25 største våbeneksportører.
De bedste importører af tyrkiske våben i denne periode var De Forenede Arabiske Emirater, Pakistan og Qatar. I mellemtiden faldt Tyrkiets våbenimport med 33 %, hvilket reducerede dens andel af den globale våbenimport til 1.1 %.
Tyrkiets strategiske udvidelse i Afrika
Tyrkiets diplomatiske engagementer i Afrika afspejles også i landets våbenhandel. Da sikkerhedsbekymringerne er eskaleret, har vestafrikanske nationer fordoblet deres våbenimport sammenlignet med perioden 2015-2019. Tyrkiet er nu blandt de tre største leverandører til regionen sammen med Kina (26%) og Frankrig (14%), hvor Tyrkiet og Rusland hver har en andel på 11%.
Ruslands fald i våbensalg
Ruslands våbeneksport har stået over for et dramatisk fald og faldt med 62% ifølge SIPRI. Eksperter tilskriver dette Ukraine-krigen, som har øget Ruslands indenlandske efterspørgsel efter militærudstyr, sammen med vestlige sanktioner, der begrænser landets våbenhandel. Rusland er fortsat en nøgleleverandør til Indien (38 %), Kina (17 %) og Kasakhstan (11 %), men dets indflydelse aftager på det globale marked.
Fremtiden for europæisk forsvar
Mens de geopolitiske spændinger fortsætter, står Europa over for en kritisk beslutning: Fortsæt med at stole på amerikansk militærstøtte eller fremskynd indsatsen mod selvforsyning med forsvar. Mens de transatlantiske forsvarsbånd forbliver stærke, er presset på europæisk forsvarsautonomi ved at tage fart. De kommende år vil afsløre, om Europa kan bryde fri fra USA's dominans eller forblive en nøglespiller i Washingtons strategiske forsvarsnetværk.
